Introduktion

Dagblade har historisk spillet en afgørende rolle i det danske demokrati og medielandskab. De har fungeret som informationskilder, debatfora og vagthunde over for magthaverne. I de seneste årtier har dagbladene dog stået over for betydelige udfordringer i form af faldende oplag, ændrede læsevaner og konkurrence fra digitale medier. Dette dokument giver et omfattende overblik over de danske dagblade, deres historie, udvikling, ejerforhold, oplag, politisk orientering og fremtidsperspektiver.

Dagbladenes historie i Danmark

De første danske aviser

Avisernes historie i Danmark går helt tilbage til 1634, hvor det første avisprivilegium blev udstedt. Den første danske avis var skrevet på tysk, og ingen eksemplarer er bevaret til i dag. Den ældste bevarede avis skrevet på dansk er fra 1657 og havde navnet "Ny Affvjser", hvori der blandt andet blev skrevet om svenskekongens angreb på Frederiksodde (nuværende Fredericia).

"Den Danske Mercurius", der var skrevet på vers, udkom månedligt fra 1. august 1666 til 1677. Den længstlevende danske avis er Berlingske Tidende (nu Berlingske), der blev stiftet i 1749. Dengang udkom avisen to gange om ugen, og fra 1841 begyndte den at udkomme dagligt.

Partipressens tid

Fra slutningen af 1800-tallet og frem til midten af 1900-tallet var de fleste danske dagblade knyttet til politiske partier - det såkaldte firebladssystem. I de fleste større byer fandtes fire aviser, der repræsenterede hver deres politiske retning:

1. En konservativ avis (knyttet til Det Konservative Folkeparti)
2. En liberal/venstreorienteret avis (knyttet til Venstre)
3. En radikal avis (knyttet til Det Radikale Venstre)
4. En socialdemokratisk avis (knyttet til Socialdemokratiet)

Dette system begyndte at bryde sammen i 1950'erne og 1960'erne, hvor mange aviser enten lukkede eller blev slået sammen. Samtidig begyndte aviserne at løsrive sig fra deres partipolitiske tilknytning og blive mere uafhængige.

Omnibusavisernes fremkomst

Fra midten af 1900-tallet begyndte omnibusaviserne at vinde frem. Disse aviser henvendte sig til et bredt publikum og dækkede alle typer nyheder - politik, kultur, sport, erhverv osv. Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten etablerede sig som de førende omnibusaviser i Danmark.

Tabloidavisernes indtog

I starten af 1900-tallet begyndte tabloidaviserne at vinde frem i Danmark. Ekstra Bladet (grundlagt 1904) og B.T. (grundlagt 1916) blev de dominerende tabloidaviser med fokus på sensationelle nyheder, sport og underholdning. Disse aviser var typisk i et mindre format og med flere billeder end de traditionelle dagblade.

Landsdækkende dagblade

Omnibusaviser

Tabloidaviser

Nicheaviser

Regionale og lokale dagblade

Jysk Fynske Medier

Jysk Fynske Medier er Danmarks næststørste private mediekoncern og blev dannet i februar 2015 gennem en fusion mellem tre regionale avis- og mediehuse: Fynske Medier, Syddanske Medier og Jyske Medier. Koncernen udgiver:

Sjællandske Medier

Sjællandske Medier er en regional mediekoncern, der dækker store dele af Sjælland:

Nordjyske Medier

Andre regionale og lokale dagblade

Mediekoncerner og ejerforhold

Det danske dagbladsmarked er i høj grad præget af konsolidering, hvor størstedelen af dagbladene ejes af nogle få store mediekoncerner. De tre dominerende koncerner er:

1. JP/Politikens Hus

JP/Politikens Hus er Danmarks største dagbladskoncern og ejer tre af landets største omnibusaviser samt landets største tabloidavis:

• Politiken (grundlagt 1884)
• Jyllands-Posten (grundlagt 1871)
• Ekstra Bladet (grundlagt 1904)
• Dagbladet Børsen (grundlagt 1884, delvist ejet sammen med Bonnier AB)

Koncernen har en stærk position på det danske mediemarked og har formået at opretholde relativt høje oplagstal sammenlignet med konkurrenterne. JP/Politikens Hus har også investeret betydeligt i digital omstilling og har udviklet forskellige digitale abonnementsmodeller.

2. Jysk Fynske Medier

Jysk Fynske Medier blev dannet i 2015 gennem en fusion mellem tre regionale mediehuse: Fynske Medier, Syddanske Medier og Jyske Medier. Koncernen er Danmarks næststørste private mediekoncern og har en dominerende position inden for regionale og lokale dagblade.

Jysk Fynske Medier udgiver i alt 15 dagblade med over 550.000 læsere hver uge og 41 ugeaviser med knap 1 million læsere. Koncernen har også 5 radiostationer og omkring 1700 medarbejdere.

3. Berlingske Media

Berlingske Media ejer nogle af Danmarks ældste og mest respekterede dagblade:

• Berlingske (grundlagt 1749, Danmarks ældste stadig eksisterende avis)
• B.T. (grundlagt 1916, lukkede papirudgaven pr. 1. januar 2023)
• Weekendavisen (grundlagt 1971)
• Midtjyllands Avis

Berlingske Media har gennemgået flere ejerskifter gennem årene og har i perioder været ejet af udenlandske mediekoncerner. Koncernen har også været gennem omfattende omstruktureringer for at tilpasse sig det ændrede medielandskab.

Oplag og læsertal

Oplagstal for de danske dagblade har været faldende gennem flere årtier, men faldet er accelereret siden internettets fremkomst og særligt i de seneste 10-15 år. Her er de seneste tilgængelige oplagstal (2. halvår 2022) og læsertal (helår 2019/2020) for de største danske dagblade:

Landsdækkende omnibusaviser:

• Politiken: 88.000 eksemplarer, 522.000 læsere
• Jyllands-Posten: 83.000 eksemplarer, 374.000 læsere
• Berlingske: 76.000 eksemplarer, 319.000 læsere

Tabloidaviser:

• Ekstra Bladet: 50.000 eksemplarer, 275.000 læsere
• B.T.: 51.000 eksemplarer, 523.000 læsere (nu kun digital)

Nicheaviser:

• Dagbladet Børsen: 57.000 eksemplarer, 224.000 læsere
• Kristeligt Dagblad: 24.000 eksemplarer, 207.000 læsere
• Information: 19.000 eksemplarer, 175.000 læsere
• Weekendavisen: Læsertal på 213.000

Regionale dagblade:

De regionale dagblade har generelt lavere oplag end de landsdækkende, men har ofte en stærk position i deres lokalområder. Ifølge data fra 2020 er der tre regionale/lokale dagblade, der har over 50.000 læsere, hvoraf Århus Stiftstidende er den største med 66.000 ugentlige læsere.

Politisk orientering og redaktionel linje

Selvom de danske dagblade ikke længere er direkte knyttet til politiske partier, som de var i partipressens tid, har mange af dem stadig en tydelig politisk orientering, der afspejles i deres redaktionelle linje:

Centrum-venstre:

• Politiken: Traditionelt socialliberal/centrum-venstre orientering
• Information: Progressiv/centrum-venstre orientering

Centrum-højre:

• Berlingske: Konservativ/centrum-højre orientering
• Jyllands-Posten: Liberal/centrum-højre orientering
• Dagbladet Børsen: Erhvervsorienteret/centrum-højre
• Kristeligt Dagblad: Værdikonservativ/centrum-højre orientering
• Weekendavisen: Intellektuel/centrum-højre orientering

Andre:

• Dagbladet Arbejderen: Kommunistisk orientering (ejet af Kommunistisk Parti)
• Ekstra Bladet: Traditionelt populistisk med fokus på afsløringer og underholdning
• B.T.: Populær/centrum-højre orientering

De regionale dagblade har typisk en mindre udtalt politisk profil og fokuserer mere på lokale nyheder og begivenheder. Mange af dem har historisk haft en liberal eller konservativ orientering, men dette er mindre fremtrædende i dag.

Digitalisering og nye udfordringer

Internettets påvirkning

Fra slutningen af 1990'erne begyndte internettet at udfordre de traditionelle dagblade. De første nyhedssites blev lanceret, og aviserne begyndte gradvist at flytte indhold online. Dette skabte nye udfordringer for forretningsmodellen, da læserne forventede gratis adgang til nyheder på nettet.

Digital transformation

I løbet af 2000'erne og 2010'erne har de danske dagblade gennemgået en omfattende digital transformation. Ifølge en artikel fra Kristeligt Dagblad (2021) har de danske dagblade oplevet "strid konkurrence fra radio og tv, bladdød og digitalisering". Denne transformation har omfattet:

1. Betalingsmure: De fleste dagblade har indført forskellige former for betalingsmure på deres digitale platforme. Nogle bruger "hårde" betalingsmure, hvor alt indhold kræver abonnement, mens andre bruger "bløde" betalingsmure, hvor et vist antal artikler er gratis.
2. Digitale abonnementer: Dagbladene har udviklet forskellige digitale abonnementsmodeller, fra rene digitale abonnementer til kombinationsabonnementer, der inkluderer både print og digital adgang.
3. Multimedieindhold: Mange dagblade har udvidet deres indhold til at omfatte video, podcasts og interaktive elementer for at tiltrække og fastholde digitale læsere.
4. Mobilfokus: Med den stigende brug af smartphones har dagbladene optimeret deres indhold og platforme til mobile enheder.
5. Datadrevet journalistik: Flere dagblade bruger data og analyser til at forstå læsernes adfærd og præferencer og tilpasse deres indhold derefter.

I perioden 2020-2022 har flere af de landsdækkende aviser intensiveret digitaliseringen, hvilket blandt andet har betydet, at B.T. har nedlagt deres fysiske udgave af avisen pr. 1. januar 2023 for udelukkende at fokusere på digital udgivelse.

Oplagsudvikling

De trykte dagblade har oplevet et markant fald i oplag gennem de seneste årtier. Ifølge MediaWatch var 2000'erne et "katastrofalt årti for de betalte dagblade", hvor "færre og færre danskere købte aviser". Denne tendens er fortsat ind i 2010'erne og 2020'erne.

De landsdækkende aviser har været særligt hårdt ramt. Ifølge Journalisten måtte "en håndfuld landsdækkende aviser vinke farvel til ca. 15 procent af deres læsere fra 2. halvår 2016 til 2. halvår 2017". Samtidig har nogle regionale aviser klaret sig bedre og endda oplevet fremgang i samme periode.

Mediestøtte og økonomiske forhold

Faldende annonceindtægter

En af de største økonomiske udfordringer for dagbladene har været faldet i annonceindtægter. Traditionelt har annoncer været en vigtig indtægtskilde for aviserne, men med internettets fremkomst er en stor del af annoncemarkedet flyttet til digitale platforme som Google og Facebook.

Mediestøtte

De danske aviser modtager indirekte statsstøtte som del af mediestøtten. Det sker gennem den såkaldte distributionsstøtte og momsfritagelse. Puljen for distributionsstøtte var på cirka 340 millioner kroner i 2007 i "dagbladspuljen". Mange aviser er afhængige af denne støtte for at overleve. For eksempel modtog Dagbladet Information 25 millioner kroner i distributionsstøtte, svarende til en fjerdedel af deres omsætning.

Konsolidering i mediebranchen

Som reaktion på de økonomiske udfordringer har der været en betydelig konsolidering i den danske mediebranche. Flere aviser er blevet opkøbt af større mediekoncerner, og der er sket fusioner mellem forskellige mediehuse.

Fremtidsperspektiver

Digital innovation

For at overleve i det nye medielandskab satser mange dagblade på digital innovation. Dette omfatter udvikling af nye formater, personalisering af indhold og brug af data til at forstå læsernes behov og præferencer.

Nye forretningsmodeller

Dagbladene eksperimenterer med forskellige forretningsmodeller for at sikre økonomisk bæredygtighed. Dette omfatter forskellige typer abonnementer, medlemskaber, events og andre indtægtskilder ud over traditionelle annoncer og abonnementer.

Fokus på kvalitetsjournalistik

I en tid med fake news og informationsoverload satser mange dagblade på kvalitetsjournalistik som deres primære værditilbud. Ved at levere dybdegående, velresearchede artikler forsøger de at differentiere sig fra gratis nyhedskilder og sociale medier.

Samarbejde og partnerskaber

Nogle dagblade indgår i strategiske partnerskaber for at dele ressourcer og kompetencer. Dette kan omfatte samarbejde om teknologisk udvikling, deling af indhold eller fælles annoncesalg.

Konklusion

Det danske dagbladslandskab er præget af konsolidering, digitalisering og økonomiske udfordringer. De store mediekoncerner dominerer markedet, mens mindre, uafhængige dagblade kæmper for at overleve. Oplagstal for trykte aviser fortsætter med at falde, mens dagbladene forsøger at udvikle bæredygtige digitale forretningsmodeller.

Trods udfordringerne spiller dagbladene fortsat en vigtig rolle i det danske demokrati og medielandskab ved at levere journalistik af høj kvalitet og dække både nationale og lokale nyheder og begivenheder. Fremtiden for de danske dagblade vil afhænge af deres evne til at tilpasse sig det digitale medielandskab, udvikle nye forretningsmodeller og fortsætte med at levere indhold, som læserne er villige til at betale for.